Zillinger Indiskret Sekt Rose
Regular price
175,00 kr
Sale
I august 2011 havde champagne, cava, spumante, sekt – ja, alle gode mousserende vine med en rosa tone, adgang til Børsens blindsmagning i Skagen. Østrigske Herbert Zillinger har kun fremstillet sekt i få år, men hans rosa bobler i 'Indiskret' kan allerede konkurrere med franske champagner, ifølge Børsens anerkendte mad- og vinanmelder Ole Troelsø: "Smagningens store overraskelse, en elegant sekt med ganske små, fine og sarte bobler. Frisk og frugtagtig duft, smagen minder om kirsebær, hindbær og lime i en tør og mineralsk sammenhæng, der leder tankerne i retning af Champagne. Oplagt som aperitif og til meget lette fiske- og skaldyrsretter. Kun 3 gram restsukker." - 5 stjerner, Børsens vinpanel med bl.a. Ole Troelsø, August 2011 TESTVINDER samt 6 stjerner af Finansbureauet: "Indiskret Sekt Extra Brut Rosè hedder denne uges vindervin. Og som navnet antyder, er der tale om en Sekt, som er tyskernes og østrigernes svar på champagne. Og det er fra sidstnævnte land, at vindervinen kommer, og det er endnu et bevis på, hvor undervurderet østrigsk vin er. For det er en fantastisk vin, som tåler sammenligning med de bedste "ægte" rosè Champagner til langt højere priser end de 175 kr., som vindervinen koster hos Laudrup Vin. Ekstremt elegant laksefarvet vin med de fineste sarte bobler, som aldrig dør ud, og et delikat præg af stenfrugter i smagen. Så frem med fjordrejerne, drop de fine champagnefornemmelser og kast jer trygt ombord i denne ganske fortryllende vin." - Finansbureauet, Juli 2012 5 stjerner - Winelab.dk: "Delikat og kompleks duft af røde friske bær og grønne urter (persille). Seriøst god kvalitet. Smagen er kompleks, boblerne særdeles fine og strukturen meget elegant. Vinen er lavet på Østrigs røde Zweigeltdrue, og det lyder nok mere eksotisk, end det smager. Vinen er helt sin egen og minder mig ikke om andre mousserende vine. Det behøves jo heller ikke, når resultatet er så godt som med »Indiskret« fra Herbert Zillinger." - Mads Jordansen, Winelab.dk, December 2013