Vacheron Rouge Belle Dame Sancerre AOC (biodynamisk)

Vacheron Rouge Belle Dame Sancerre AOC (biodynamisk)

Regular price 375,00 kr Sale

Fætrene Jean-Laurent og Jean-Dominique Vacheron har de seneste 10 år jagtet de forskellige unikke terroir i Sancerre - ikke kun for Sauvignon Blanc, men også for Pinot Noir. Det bedste terroir for Pinot har de fundet på en højtliggende parcel, vest for Menetreol og syd for Sancerre by. Som alle marker fra Vacheron, så dyrkes de biodynamisk (certificeret), gæring på det naturlige gær, ingen svovl før gæring, ingen filtrering og minimalt tilsat svovl ved flaskning. Belle Dame lagrer 24 måneder i delvist gamle barrique, store egetræsfade og ståltanke. Den færdige vin blandes først til sidst og ofte deklaseres meget til den klassiske Sancerre Rouge. Meget fin og delikat aroma med knust kalk, hindbær, jordbær, rabarber og salvie. Smagen er silkeblød, fin og fornemmes nærmest skrøbelig pga. sin svævende lette elegance. Eftersmagen er mineralsk, kølig og med meget finkornede tanniner. Dette er vin for folk, der sætter pris på elegance, underspillet og delikat frugt, renhed og friskhed.
Vi anbefaler at servere vinen ved 13-14 grader af store bourgogneglas. Kan gemmes op til 15 år fra høståret.