Martinborough Chardonnay

Martinborough Chardonnay

Regular price 300,00 kr Sale

Målet for vinmager Paul Mason med denne Chardonnay er at opnå perfekt balance kombineret med den intensitet, som Chardonnay kan byde på, når den dyrkes seriøst. Druer kommer fra fra de ældste vinstokke på Martinborough Terrace, hvor vinhuset siden 1980 har dyrket 5 forskellige kloner af Chardonnay. Disse marker giver år efter år druer, der er perfekt modne og intense uden at miste elegancen. Forholdende i 2009 årgangen kunne ikke være bedre. En mild vinter efterfulgt af et køligt forår gav en af de bedste blomstringsperioder nogensinde set. Regn på de rigtige tidspunkter og en varm sommer gjorde høsten til en sand fest, hvor man kunne høste under optimale forhold. Gæring foregår i franske barrique og efterfølgende 12 måneders lagring i store franske fade. Fadene udvælges specifikt for at de udelukkende skal bidrage til vinens kompleksitet og ikke afgive smag. Vinen står krystalklart med en gul kant i glasset. Næsen er spændende med nuancer af hvide blomster, citrus, honning og nødder. På tungen er vinen elegant som få Chardonnay. Intens og samtidig med en letløbende elegance. En kølig mineralsk frugt dominerer smagen, som også indeholder nuancer af kalk, mynte, citrus og smeltet smør. Vinen er et fantastisk match til f.eks. fisk, skaldyr og kylling. Kan med fordel iltes 1 time før servering ved 10-12 grader og gemmes op til 10 år fra høståret.