Denne Bodega i Binnissalem er omkranset af vinmarker med gamle vinstokke af høj kvalitet. Vinen er fremstillet af minimum 60% Mantonegro-druer som høstes i Binissalem, Santa Maria, Sencelles, Consell og Sta. Eugenia. (Alle byerne danner D.O. Binissalem-Mallorca). Andre druer er Cabernet Sauvignon og Tempranillo. Vinen er gæret på stålbeholder ved en temperatur på 28°- 30°C. Ca. 30% af vinen lagrer ca. 6 måneder på amerikanske egetræsfade. Aroma af frisk frugt, vanilje og krydderier, der går igen i smagen som er behagelig med søde tanniner.