Jasper Hill Nebbiolo Georgia's Paddock Biodynamisk, ank.aug.
Regular price
525,50 kr
Sale
For at fejre vingårdens 30. årgang siden starten i 1981, har Jasper Hill besluttet at frigive den allerførste The Sisters blanding af deres berømte og eftertragtede enkeltmarksvine. I 2011 vil de klassiske Georgies og Emilys Paddock vine ikke blive frigivet, da Ron Laughton mente, at den samlede sum af begge marker var bedre end markerne hver for sig. Vinen består af 80% Georgia's Paddock og 20% fra den noget mindre Emily's Paddock. En fornem kombination af de modne mørke og krydrede bær fra Georgies og den cremede og mineralske frugt fra Emilys. Den kølige og fugtige årgang 2011 har givet en af de mest elegante vine nogensinde fra Jasper Hill med behagelige 13,5 % alkohol og en betagende balance i vinen. Som alle andre vine fra Jasper Hill er vinen gæret ved naturgær, markerne dyrket biodynamisk og med et absolut minimum brug af svovl ved flaskning. 94 point - James Halliday: "The decision was taken to blend Emily's and Georgia's Paddocks on the basis that the sum was grater than the parts. The colour is good, the bouquet fragrant and perfumed, the medium-bodied palate with juicy red black fruits, distinct cracked pepper and spice fruit. Has improved out of all recognition over the past nine months." 19/20 point hos Forlaget SMAG: "Det nærliggende spørgsmål: Hvordan smager den? må besvares med et modspørgsmål: Hvornår mener du? Den begynder tvært og tørt, med den særlige landlige hilsen, man ofte får fra biodynamiske druer - men den slutter, hvis man venter længe nok, med et fyrværkeri af finesser og milde knaldperler. Ud over strukturen er den organisk forklaring: Den sover, og den vil ikke vækkes. Kompromisløse Ron Laughton har givet vinen det særlige navn The Sisters Shiraz, fordi den for at fejre 30. årgang, er lavet af en blanding af druer fra Georgias og Emilys parcel, der på australsk hedder paddock. Giver man den lidt tid, gerne 5-10 timer, kvitterer den med solskin, krydderi, behersket varme, strenghed og noget meget personligt mineralsk. Tålmodigheden lønner sig også ved, at man bedre oplever dens mange lag og dens underfundigheder. Kamfertræ det ene øjeblik, engelsk lakrids det næste. Det er bestemt ikke en af Australiens nemmeste Shiraz'er, men det er lige så bestemt en af de bedste. Jeg ville gemme den i 5-10 år." - Henrik Oldenburg, Forlaget SMAG, Juni 2013