Ripasso er metoden, som man bruger til at fremstille vinen. Når den første alkoholiske gæring er færdig om foråret, hældes mosten over Amarone kvas, hvorefter en ny gæring starter. Når denne nye gæring er afsluttet lagres vinen ca. 12 måneder på egefade og 6 måneder i flasken, før den frigives. Resultatet er en vin, som har fået lidt mere struktur og en mere koncentreret duft. Aroma af kirsebær og andre røde frugter. Den er velafbalanceret, robust men stædig frugtagtig. Eftersmagen er karakteristisk Valpolicella, behagelig og tør.