Bellane Chateauneuf du Pape Urgonien 1.14

Bellane Chateauneuf du Pape Urgonien 1.14

Regular price 299,00 kr Sale

Clos Bellane har 1,4 hektar i Châteauneuf du Pape, beliggende lige nord for byen, tæt ved Chateau Rayas. Her er jorden sandet og mineralrig og perfekt for især grenache. 77% grenache og 23% mourvèdre og de gamle vinstokke dyrkes økologisk (ikke certificeret). Maks 15-20% barriques, resten i cementkar og vinen er ikke filtreret ved aftapning. Efter lidt tid i glasset, åbner der sig en meget fin og delikat aroma, pakket med bl.a. hindbær, kanel, garrique, jordbær, blomsterhave og nellike. Smagen er silkeblød, med helt finkornede tanniner og et let præg af tørstof giver et godt modspil til den let sødlige frugt. Her er samtidig et køligt mineralsk præg, der er med til give vinen en stor kompleksitet. En vin der fortjener at blive serveret til f.eks. grillet lam med masser af urter, eller intense mørke gryderetter. Vinen vil udvikle en endnu større kompleksitet de næste 10-15 år i flasken. Kun én ting er ærgeligt ved denne vin: at marken kun er på 1,4 hektar og produktionen derfor kun er på 3-4000 flasker årligt.